Holdninger, værdier og forpligtelser

Klubben har følgende tekst i formålsparagraffen:

“MTB Horsens formål er at fremme mountainbikesporten i Horsens og omegn ved at samle ligesindede, passionerede og engagerede udøvere i et fælles forum og der igennem forbedre og udvikle vilkårene for cykling i terrænet.

Klubben tilstræber tillige at udvikle nye muligheder for mountainbiking og at forbedre eksisterende mountainbikespor og stier i konstruktiv dialog med naboklubber, myndigheder, lodsejere, organisationer og andre brugere for en bedre og mere bæredygtig brug af de landskaber, foreningens medlemmer involverer sig i.

Den vil endvidere gennem god stemning og indflydelse på udvikling og aktiviteter, hvor motion og oplevelser i naturen motiverer nye udøvere og udfordrer øvede, tilstræbe at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et ansvar i foreningen.”

Formålet er umiddelbart grundigt forklaret; alligevel indeholder aktiviteten så mange facetter, at en uddybning af Klubbens forretningsorden kan være på sin plads.

 

Sportens udvikling

MTB er både en sportsgren og en aktivitet, og den har været i kraftig vækst de senere år.
Det betyder, at der nu ses mountainbikere (MTB’ere), der også bruger stierne, hvor man før har kunnet gå ubekymret i større grupper, med sin hund i lang snor eller endda uden snor løs, med lukkede øjne i sine egne tanker eller i total fred og ro helt for sig selv.

Der har ganske vist været MTB’ere de sidste 25-30 år; men antallet har ikke været så stort før, som det er nu. Mange af de tidligere vandrere og hundeluftere ser vi sammen med os andre på cyklerne nu.

Danmark er et forholdsvist lille land, og vi bliver flere og flere om at deles om stier og spor.

Hvor mennesker med forskellige interesserer og opfattelser af rettigheder samles, opstår der uvægerligt konflikter. (Pudsigt nok opstår der sjældent problemer fordi folk mener, de ikke har mulighed for at udføre deres pligter.)

 

Vores holdning til fælles brug af naturen

MTB Horsens ønsker som beskrevet at “forbedre eksisterende mountainbikespor og stier i konstruktiv dialog med … andre brugere”.

Det er nemt nok at ønske sig noget, som de andre skal gøre. Vi har koncentreret os om det, vi selv kan bidrage med for at gøre vores del til bedre oplevelser for alle.

I udpluk kan nævnes:

  • Færdselsregler skal overholdes — Særligt §3!
    Det er nemt at sige, at færdselsloven skal overholdes, men de færreste gør det i praksis, hverken MTB’ere, folk til fods og folk til hest.
    Derfor er vores rygrad den samme som færdselslovens rygrad:
    “Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.” 

    Det vil sige, at vi fuldt ud er indstillede på, at f.eks. fodgængere på bred sti lige skal have lov og tid til at samle sig i den ene side af en sti, også selvom det medfører, at vi så må helt ned i hastighed.
    Og blot fordi der teknisk set er plads til en cykel mere mellem en medkører og en fodgænger, betyder det ikke, at vi partout skal udnytte den plads.
    For os er reglen om, at de mere hurtige viser særligt hensyn overfor mindre hurtige, uanset hvad andre regler så end måtte foreskrive, en del af vores adfærd.
    Og det er som oftest os, der er de hurtigste.

 

  • Vi kører ikke på fortidsminder.
    Det gælder diger, gravhøje og tilsvarende steder.
    Vi er bekendt med, at visse steder i praksis kan være svære at identificere som fortidsminder; specielt gravhøje kan gennem årtiers nedpløjning eller skovdrift være svære at identificere. Der er flere steder i landet anlagt stier, med stampes grus, placering af borde/bænke flere steder i landet på gravhøje, der er gemt under buske og træer — Altså aktiviteter, der intet har med MTB at gøre. Men vores faste ruter går ikke hen over den slags kulturarv.
    Kommer vi under vejr med, at der bliver kørt på fortidsminder af klubbens medlemmer, også selvom det er af ren og skær uvidenhed om fortidsmindets placering, bliver der taget aktion på dette øjeblikkeligt.

 

  • Vi har skærpet færdselslovens bestemmelser i klubben vedtægter, ved at vi kræver brug af cykelhjelm ved aktiviteter i klubregi (hvilket ikke er påkrævet ifølge loven).

 

  • Vi har identificeret problemområder — en konstant proces — hvor vi skal være særlig opmærksomme på potentielle sammenstød med andre brugere.
    Det kan være på grund af dårlige oversigtsforhold (nogle steder er det MTB’eren, der har det svært, andre steder er det bilisterne, der har umulige oversigtsforhold) eller sæsonbetonet brug af områderne (typisk grupper af bærplukkere gå i samlet flok på MTB-sporet uden behørig opmærksomhed på øvrig trafik).
    Disse områder oplyser vi vores medlemmer om på intro-/teknikkurser og øvrige ture.
    Det er en dynamisk proces, da vi hele tiden bliver opmærksomme på nye steder, som vi tilstræber at få informeret alle om.Når vi bliver bekendt med, at der er en mindre hensigtsmæssig adfærd, tager vi problemet om med den eller de medlemmer, det drejer sig om — trods det forhold, at det kan blive til en personlig konflikt, som de færreste ønsker at være en del af.

 

  • Vi forventer ikke noget af børn.
    Eller af gamle mennesker… Selvom mange af de såkaldt “gamle mennesker”, vi møder i naturen, er fuldt ud så raske, rørige og åndsfriske som mange unge og voksne, vi aldrig ser i det fri!Der står i §3, stk. 2:
    Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der … lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.“Børn er objektivt set en fare for både sig selv og andre i trafikken, hvilket for os er lige så naturligt, som at jorden bliver våd, når det regner. Vi forventer naturligvis, at de voksne forsøger at holde styr på ungerne, som de er forpligtet til ifølge færdselsloven; men derfra og til at det lykkes, er der et stykke vej.
    Dette er vi klar over og agerer derefter.

 

  • Vi forventer heller ikke det store af hunde.
    Selvom en hund skal holdes i snor og under kontrol, så den ikke er til gene for andre, ved vi godt, at man ikke lige kan trække Fido ind i en 5 m lang hundesnor, så den flyver gennem luften.
    Selv med de bedste intentioner fra hundeejerens side kræver det en vis responstid at gøre plads til alle.
    Vi giver signal om vores tilstedeværelse i så god tid som muligt.

 

  •  Der udvises også særligt hensyn overfor heste.
    En hesterytters svaghed er, at vedkommende er underlagt et andet levende væsens adfærd. Denne adfærd vil vi påvirke mindst muligt, f.eks. ved at holde et “menneskeligt lydniveau” når vi nærmer os dyrene, gerne tale til rytteren, så hesten kan opfatte, at vi ikke er en fare, og så ellers samarbejde med rytteren om, hvordan vi bedst får passeret, alternativt overhalet hinanden.

 

  •  Vi tilstræber at uddanne vores medlemmer teknisk.
    God bremse- og svingteknik er ikke blot med til at gøre oplevelsen på MTB bedre og sjovere; den gør også færdslen mere sikker.
    En effektiv opbremsning er guld værd, hvis man pludselig møder en hund komme løbende mod én på et smalt spor.

 

  • Vi deler spor med trailløbere; og vi under dem oplevelsen.
    Som vi hørte på en fælles MTB-/trailløbertur: “Trailløbere er strengt taget blot MTB’ere, der ikke gider gøre cyklerne rene bagefter.”
    Vi færdes derfor på meget de samme spor — ikke mindst fordi der er anlagt MTB-spor i en natur og topografi, der tiltaler trailløberen.
    Overhalinger af trailløberen sker gerne i grupper à 3-4 MTB’ere ad gangen, således at løberen kun skal bevæge sig i kanten af sporet over en kortere strækning. (Og overhaler løberen MTB’ere, opdager vi det som regel alligevel først, når vedkommende er forbi!)

 

  • Vi hilser gerne på folk, når vi passerer.
    Ét af de mest basale behov for mennesker, er anerkendelse. Derfor giver vi et nik, et smil eller tilsvarende, bare lige så dem, vi passerer, kan se, vi har set dem. Det mener vi er med til at bevare det gode humør på begge sider.
    En vis ydmyghed på sporet, uanset hvor sej man er, gør det hele nemmere.

 

Virkeligheden som vi oplever den

Der vil som nævnt uvægerligt opstå konflikter, hvor forskellige interesser mødes på samme sted.

Vi ser desværre også nogle stykker, der har opbygget et meget anstrengt forhold til folk, der kører på mountainbike, og som ihærdigt samler på oplevelser for hver eneste ting, der kan tolkes som en “typisk mountainbikere”. Det er ikke kommet af ingen ting hver gang: Desværre har nogle folk på cykel en tilbøjelighed til at skulle stikke nye hastighedsrekorder, selvom det indebærer risiko for andre. Det er kraftigt indskærpet overfor de pågældende, at denne adfærd på ingen måde accepteres i Klubben!
Visse private lodsejere har øjnet en chance for at tjene penge på at få folk til at køre på MTB på deres jord, uden at planerne er lykkedes. Efterfølgende har vi oplevet, at de efterfølgende er blevet ekstra sure på os og nu bruger meget energi på at modarbejde os. Dette kan vi hverken gøre fra eller til.

Vi er blevet råbt ad af forbipasserende biler, selvom vi kørte på en cykelsti, hvor der endda var græsrabat mellem cykelstien og vejen, og vi har mødt folk, der nægtede at dele en bred grusvej med os, for “vi kunne bare finde en cykelbane at køre på!”

Det er problemet med at være MTB’er… Vi bliver så let skåret over én kam, da vi jo er nemme at identificere på det to hjul.
I den henseende er det nok nemmere at være badmintonspiller!
… Ovenstående hører heldigvis til undtagelserne!

Vores daglige oplevelse er, at løberne er flinke og giver plads til os, og vi til dem, hundeluftere har styr på deres hunde, vandregrupper deler stien og hepper på os, møder med heste foregår i fred og fordragelighed, campister i skovbunden spørger, om vi skal have en grillpølse med… Selv en større flok børn med kun få voksne til at holde styr på sig ser vi gang på gang blive håndteret, så især os, der selv har børn, ikke kan andet end være imponerede.

Og ja, vi ser løsgående hunde, der strejfer omkring, vi møder løbere med musik i ørerne i slingrekurs på stierne, og vi møder bærplukkere, der har slået lejr midt på en afmærket MTB-sti.
Men vi får det til at fungere alligevel.

Vi vil nemlig gerne, at alle har en god oplevelse.

 

De ekstreme tilfælde

At hamre søm i rødderne, grave smadrede glasflasker ned i sporene eller spænde wirer op tværs over sporet — alt sammen ting, der er sket rundt om i landet, men lyksaligvis ikke i Horsensområdet — anser vi for aldeles uacceptabelt!

Nogle mennesker kalder det nødvendigt, andre mener “de er tvunget til selvtægt” (hvilket er en anden måde at sige, at de ikke selv har tænkt sig at følge det lovens bogstav, de så ihærdigt påstår, bliver overtrådt)…

Men det er en politisk dagsorden: De vil have begrænset eller helt standset MTB’ere. At det så går ud over dyr, børn og andre brugere, der måtte bevæge sig ad samme spor, er der ikke taget hensyn til. Eller det er i hvert fald blevet ignoreret.

At tænke tanken til ende om en seksårig, der er med mor ude og køre på cykel i skoven, og som har halsen i netop den højde, én eller anden syg person har spændt en wire op for at “give de slemme MTB’ere en lektion, som de husker”, er slet ikke til at holde ud…
Eller en hest, der kommer ridende af et spor, hvor en tilsvarende mentalt forstyrret person mener, det har været betimeligt at banke søm i rødderne og tilspidse dem i toppen…

Det kan kun betegnes som voldelige midler, hvis hensigt er at skade andre mennesker. Og så tilfældigvis også dyr, hvis de skulle være så tåbeligt at komme forbi.

Politisk motiveret vold (der endda rammer tilfælde grupper af mennesker) findes der et ord for:
Terrorisme.

Der er aldrig nogen personer, der er “tvunget til at gøre de ting”. Det er bevidste, forbryderiske handlinger.

Som sagt er disse ting ikke sket i Horsensområdet, og det priser vi os lykkelige for.
Både på vegne af os selv på cykel, men afgjort også på vegne af børn og dyr.

 

Vores forpligtelser

MTB Horsens er en klub med en hel del aktive medlemmer og endnu flere, når vi tæller de knapt så aktive med.
Klubbens ambition er ikke at få samlet alle MTB’ere, der findes i området; det er at skabe en klub med god stemning og oplevelser, der breder sig over den store palet, ordet “MTB” dækker over. Vi vil med andre ord hellere have gode medlemmer end mange medlemmer.

Vi har altså hverken samtlige MTB’ere i Horsens og omegn med i klubben, ej heller kan vi styre folks holdninger og adfærd 100%.

Vi har henstillet pænt i egne rækker, prøvet at informere folk uden for egne rækker, der er blevet skældt ud og skændtes. Det er nemlig ikke altid, vi selv er enige om, hvordan et forløb har været, og hvor der ikke blev udvist det nødvendige hensyn.

Vi anser det for vores pligt i Klubben at gøre en (pro)aktiv indsats for, at hensigtsmæssig opførsel, der bl.a. indeholder punkterne beskrevet i afsnittet “Vores holdning til fælles brug af naturen”, bliver efterlevet.

 

Hvis du vil kontakte MTB Horsens angående et problem

Støder du på et problem med mountainbikere, så vil vi gerne være med til at løse det.
På en konstruktiv måde.

Vi vil gerne bidrage til en løsning af problemerne; de skal imidlertid være betydeligt mere veldefinerede end “Nu er jeg blevet sur, hvad vil I gøre ved det?!”
Vi får overraskende mange henvendelser af dén karakter.

Vi kan desværre ikke tage ansvaret for enhver, der kører mountainbike (eller cykel i det hele taget) i Horsensområdet. Eller andre steder.
Tilsvarende forventer vi heller ikke, at hver eneste hundelufter, vandrer eller løber føler sig ansvarlig for, hvad alle de andre hundeluftere, vandrere og løbere foretager sig.

Vi er — formentlig ligesom du — ganske almindelige mennesker med familie, arbejde og et liv ved siden af. Vi er ikke aflønnede for at være en del af en mountainbikeklub, og vi har ikke mulighed for at bruge al vores tid på det.
Det er vores drøm, at vi kan medvirke til at alle har en god oplevelse i gensidig respekt for hinanden. Vi er dog også klar over, at vi i den vågne verden ikke kan løse alle verdens problemer.

Vil du henvende dig til os angående et problem, skal du kunne svare ja til mindst ét af følgende:

1. Er det i direkte relation til MTB Horsens’ medlemmer?
2. Er det i direkte relation til MTB Horsens’ aktiviteter?
3. Er det en invitation til at være med til på konstruktiv facon at løse et problem?

For nu at sige det, som det er: Mudderkastning har vi hverken lyst, vilje eller tid i overskud til at tage os af eller deltage i.

Har du været ude for en hændelse, hvor du kan svare ‘ja’ til pkt. 1 eller 2, så send en mail på kontakt@mountainbikehorsens.dk med en beskrivelse af hændelsen, gerne med et billede af et kortudsnit, der viser hvor det er sket.
Så vil vi gøre vort bedste for at løse problemerne eller forbedre forholdene.

Kan du sige ‘ja’ til pkt. 3, så skriv endelig! Gode ideer, forslag og initiativer vil vi altid gerne høre nærmere om.
Du skal ikke holde dig tilbage — Selvom tiden, og især ressourcerne, måske ikke aktuelt er til stede til at udføre initiativerne, vil de ryge i idebanken til eventuel senere anvendelse.

 

Det var mere om os

Det hele er måske ikke politisk korrekt; til gengæld er det ærligt.

Klubbens daglige liv og virke forgår på sporene, hvor vi møder hinanden, kører med hinanden og snakker sammen.
Beskrivelser heraf og tilhørende snak ses ofte i Facebookgruppen “MTB Horsens”. Gruppen er tilgængelig for alle, der ønsker at være orienterede om en del af MTB Horsens’ aktiviteter. Gruppen er dog ikke beregnet på at skulle bruges af hvem som helst, der ønsker en fælles opslagstavle omkring mountainbike; den er beregnet på aktiviteter relateret til MTB Horsens.

Med hilsener og ønsker om, at alle får de optimale oplevelser i den natur, vi alle holder af på hver vores måde,

Bestyrelsen for MTB Horsens